Hos Elleville findes der også en skrædderafdeling hvor jeg tilbyder omforandringer og reparationer af dit tøj. Kunne du tænke dig, at det tøj du køber i butikkerne, skal passe dig på en prik? Måske du har et par bukser liggende, du aldrig får brugt, fordi de er for lange eller for store i livet?
Omforandring eller tilpasning af hverdags- og festtøj
I mit skrædderi udfører jeg alle slags opgaver der omhandler tilpasning og forandring af dit tøj. Det gælder både når det skal lægges op eller ned, skal lægges ind eller ud eller noget helt femte.
Som skrædder kan jeg også hjælpe dig med at lave designmæssige ændringer og detaljer på dit tøj. Det kan være, at du har brug for et bindebælte til taljen på din yndlingskjole, elastik i ærmerne der er lidt for store og vidde eller måske har du brug for nogle indsnit for at blusen skal sidde helt perfekt. Lige meget hvad du ønsker dig at få lavet om, kan du stole på at jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig med faglig ekspertise og respekt for dine klæder.
Bæredygtighed og forlænget levetid i mit skrædderi
Du kan også få skiftet en lynlås i dine bukser eller jakke og få repareret et hul i din bluse. Jeg kan naturligvis også hjælpe dig med mindre ting, for ingen opgaver er for små til at dit tøj ikke kan reddes og levetiden forlænges – så hvis der er røget en knap, kan jeg også sy en ny i for dig.
Som skrædder er bæredygtighed en vigtig del i mit skrædderi, derfor vil jeg altid gøre mit bedste for at vi sammen kan redde dit tøj så det ikke ender i skraldespanden.
Står du om mangler en skrædder, så ring til mig på tlf. 6069 6983 eller skriv til kontakt@elle-ville.dk, så finder vi den helt perfekte skræddersyet løsning til dine behov.
Hvis du også synes det er vigtigt, men alligevel godt kunne tænke dig fx en ny jakke, så kan du tage et nærmere kig og lade dig inspirere af de ting jeg syer ud af gamle brugte tekstiler som broderede duge herunder.